Provided by: manpages-da_4.27.0-1_all bug

NAVN

       psfaddtable - tilføj en Unicode-tegntabel til en konsolskrifttype

SYNOPSIS

       psfaddtable skriftfil tabelfil udfil

BESKRIVELSE

       psfaddtable  benytter  en  konsolskrifttype  i  formatet  .psf  givet af skriftfil og sammenføjer den med
       Unicode-tegntabellen givet af tabelfil for at fremstille en skriftfil med  en  indlejret  tegntabel,  der
       skrives  til  udfil.  Filnavnet  »-«  for  kilden  betegner standardind, og et filnavn for resultatet »-«
       betegner standardud. Hvis skriftfilen allerede indeholder en indlejret tegntabel ignoreres denne.

TABELFILFORMAT

       Hver linje i tabelfilen skal enten være blank, indeholde en kommentar (foranstillet #) eller indeholde en
       talsekvens i enten decimaltal (standard), oktal (foranstillet 0)  eller  hexadecimal  (foranstillet  0x),
       adskilt  af  mellemrum  eller  indryk.  Det  første  nummer  på hver linje indikerer skrifttegnspladsen i
       skrifttypen, der refereres til. Dette er mellem 0 og 0xff for en 256-tegns skrifttype og 0 og  0x1ff  for
       en  512-tegns  skrifttype.  Alle  efterfølgende  numre  på  den  samme linje er Unicoder matchet af denne
       specifikke skrifttegnsplads. I stedet for en enkel Unicode kan man have en sekvens af Uniocoder adskiltet
       af kommaer, for at betegne at skrifttypen afspejler det tilsvarende sammensatte symbol. Det er tilladt at
       have flere linjer for det samme skrifttegn.

SE OGSÅ

       setfont(8), psfgettable(1), psfstriptable(1), psfxtable(1)

OVERSÆTTELSE

       Oversættere af denne manual til dansk Joe Hansen <joedalton2@yahoo.dk>

       Denne oversættelse er gratis dokumentation;  læs  GNU General Public License version 3  eller  nyere  for
       ophavsretbetingelser. Der er INGEN ANSVAR.

       Hvis  du  støder  på fejl i oversættelsen af ​​denne vejledning, skal du sende en besked til debian-l10n-
       danish@lists.debian.org.

kbd                                                25 okt 1994                                    PSFADDTABLE(1)