Provided by: manpages-da_4.27.0-1_all bug

NAVN

       addr2line - konverter adresser eller symbol+forskydkning til filnavne og linjenumre

SYNOPSIS

       addr2line [-a|--addresses]
                 [-b bfdnavn|--target=bfdnavn]
                 [-C|--demangle[=style]]
                 [-r|--no-recurse-limit]
                 [-R|--recurse-limit]
                 [-e filnavn|--exe=filnavn]
                 [-f|--functions] [-s|--basename]
                 [-i|--inlines]
                 [-p|--pretty-print]
                 [-j|--section=navn]
                 [-H|--help] [-V|--version]
                 [addr addr ...]

BESKRIVELSE

       addr2line oversætter adresser eller symbol+forskydning til filnavne og linjenumre. Med en adresse eller
       symbol+forskydning i en kørbar fil eller en forskydning i en sektion af et relokerbart objekt, så bruges
       fejlsøgningsinformationen til at udregne hvilket filnavn og linjenummer der er associeret med objektet.

       Den kørbare fil eller det relokerbare objekt at bruge angives med tilvalget -e. Standarden er filen
       a.out. Sektionen i det relokerbare objekt at bruge angives med tilvalget -j.

       addr2line har to operationstilstande.

       I den første er hexadecimale adresser eller symbol+forskydning angivet på kommandolinjen, og addr2line
       viser filnavnet og linjenummeret for hver adresse.

       I den anden læser addr2line hexadecimale adresser eller symbol+forskydning fra standardind og udskriver
       filnavnet og linjenummer for hver adresse på standardud. I denne tilstand kan addr2line bruges i en
       datakanal til at konvertere dynamisk valgte adresser.

       Formatet for resultatet er FILENAME:LINENO. Som standard opretter hver adresse en resultatlinje.

       To tilvalg kan oprette yderligere linjer før hver FILENAME:LINENO-linje (i den rækkefølge).

       Hvis tilvalget - anvendes, så vises en linje med adressen.

       Hvis tilvalget -f anvendes, så vises en linje med FUNCTIONNAME.Dette er navnet for funktionen
       indeholdende adressen.

       Et tilvalg kan oprette yderligere linjer efter FILENAME:LINENO-linjen.

       Hvis tilvalget -i bruges og koden på den angivne adresse er til stede der på grund af indlejring af
       komileren, så vises yderligere linjer efterfølgende. En eller to ekstra linjer (hvis tilvalget -f
       anvendes) vises for hver indlejret funktion.

       Alternativt hvis tilvalget -p anvendes så vil hver adresse oprette en enkel, lang linje indeholdende
       adressen, funktionsnavnet, filnavnet og linjenummeret. Hvis tilvalget -i også er blevet anvendt vil alle
       indlejrede funktioner blive vist på samme måde, men på adskilte linjer og med præfiks fra teksten
       (inlined by).

       Hvis filnavnet eller funktionsnavet ikke kan bestemmes, så vil addr2line vise to spørgsmålstegn på deres
       plads. Hvis linjenummeret ikke kan bestemmes, vil addr2line vise 0.

       Når symbol+forskydning bruges, så er +forskydning valgfri, undtagen når symbolet er tvetydigt med et
       hex-nummer. De opslåede symboler kan blive mangled eller umangled, undtaget er at umangled symboler med +
       ikke er tilladt.

TILVALG

       De lange og korte former for tilvalg, vist her som alternativer, er ens.

       -a
       --addresses
           Vis adressen før information om funktionsnavnet, fil og linjenummer. Adressen vises med et 0x-præfiks
           for nem identifikation.

       -b bfdnavn
       --target=bfdnavn
           Angiv at objekkodeformatet for objektfilerne er bfdnavn.

       -C
       --demangle[=stil]
           Afkod  (demangle)  symbolnavne  på  lavt niveau til brugerniveaunavne. Udover fjernelse af oprindelig
           understreg  foranstillet  af  systemet  gør  det  C++-funktionsnavne  mere  læsevenlige.  Forskellige
           kompilere  har forskellig mangling-stil. Det valgfrie demangling-stilargument kan bruges til at vælge
           en passende demangling-stil for din kompiler.

       -e filnavn
       --exe=filnavn
           Angiv navnet for den kørbare fil hvormed adresser skal oversættes. Standardfilen er a.out.

       -f
       --functions
           Vis funktionsnavne samt fil- og linjenummerinformation.

       -s
       --basenames
           Vis kun grunddelen for hvert filnavn.

       -i
       --inlines
           Hvis  adressen  tilhører  en  funktion,  der  var  indlejret,  så  vil  kildeinformationen  for  alle
           omslutninger  tilbage  til  omfanget  for  den  første  ikkeindlejrede  funktion også blive vist. For
           eksempel, hvis "main" indlejrer "callee1" der indlejrer "callee2" og adressen er  fra  "callee2",  så
           vil kildeinformationen for "callee1" og "main" også blive vist.

       -j
       --section
           Læs forskydninger relativ til den angivne sektion i stedet for absolutte adresser.

       -p
       --pretty-print
           Gør resultatet mere læsevenligt: hver lokation vises på en linje. Hvis tilvalget i er angivet, linjer
           for alle omsluttende omfang har præfiks med (inlined by).

       -r
       -R
       --recurse-limit
       --no-recurse-limit
       --recursion-limit
       --no-recursion-limit
           Aktiverer  eller  deaktiverer  en  begrænsning  på  mængden  af  rekursion udført under demangling af
           strenge. Da mangling-formaterne for navnet tillader et uendeligt niveau af rekursion, er  det  muligt
           at  oprette  strenge  hvis  afkodning  vil udtømme mængden af stakplads tilgængelig på værtsmaskinen,
           udløsende en hukommelsesfejl. Begrænsningen forsøger at forhindre dette i  at  ske  ved  at  begrænse
           rekursion til 2048 niveaer af indlejring.

           Standarden  er  at  denne begrænsning er aktiveret, men deaktivering af den kan være nødvendig for at
           demangle stærkt komplicerede navne. Bemærk dog at hvis rekursionsbegrænsningen er deaktiveret, så  er
           stakudtømmelse mulig og alle fejlraporter om sådan en hændelse vil blive afvist.

           Tilvalget  -r  er  synonym for tilvalget --no-recurse-limit. Tilvalget -R er et synonym for tilvalget
           --recurse-limit.

           Bemærk at dette tilvalg kun er effektivt, hvis tilvalgene -C eller --demangle er blevet aktiveret.

       @fil
           Læs kommandolinjetilvalg fra fil. Tilvalgene læst indsættes i  stedet  for  det  oprindelige  tilvalg
           @fil.  Hvis  fil  ikke  findes, eller ikke kan læses, så vil tilvalget blive opfattet bogstaveligt og
           ikke fjernet.

           Tilvalg i fil adskilles af mellemrum. Et mellemrumstegn kan inkluderes i et tilvalg  ved  at  omringe
           hele  tilvalget  i  enten  enkelte  eller  dobbelte  citationstegn. Ethvert tegn (inklusiv en baglæns
           skråstreg) kan inkluderes ved at præfikse tegnen til inklusion med en baglæns skråstreg). fil  kan  i
           sig selv indeholde yderligere @fil-tilvalg; alle sådanne tilvalg vil blive behandlet rekursivt.

SE OGSÅ

       Informationsposter for binutils.

OPHAVSRET

       Ophavsret 1991-2025 Free Software Foundation, Inc.

       Der  gives tilladelse til at kopiere, distribuere og/eller ændre dette dokument under betingelserne i GNU
       Free Documentation License, version 1.3 eller enhver nyere version, udgivet af Free Software  Foundation;
       uden  invariante afsnit, uden forsidetekster, og uden bagsidetekster. En kopi af licensen er inkluderet i
       afsnittet »GNU Free Documentation License«.

OVERSÆTTELSE

       Oversættere af denne manual til dansk Joe Hansen <joedalton2@yahoo.dk>

       Denne oversættelse er gratis dokumentation;  læs  GNU General Public License version 3  eller  nyere  for
       ophavsretbetingelser. Der er INGEN ANSVAR.

       Hvis  du  støder  på fejl i oversættelsen af ​​denne vejledning, skal du sende en besked til debian-l10n-
       danish@lists.debian.org.

binutils-2.44                                     3. marts 2025                                     ADDR2LINE(1)