Provided by: manpages-da_4.21.0-2_all bug

NAVN

       make - GNU's make-værktøj til vedligeholdelse af grupper af programmer

SYNOPSIS

       make [TILVALG]... [MÅL]...

BESKRIVELSE

       Formålet  med make værktøjet er automatisk at afgøre hvilke dele af et stort program som behøver at blive
       genoversat, og at udføre kommandoerne til at genoversætte dem. Manualen beskriver GNU's implementation af
       make, som er skrevet af Richard Stallman og Roland McGrath, og i øjeblikket vedligeholdes af Paul  Smith.
       Vores  eksempler  viser  C-programmer,  da  de  er  de  almindeligste,  men du kan bruge make med ethvert
       programmeringssprog, hvis oversætter kan køres fra en skalkommando. Faktisk er make  ikke  begrænset  til
       programmer.  Du  kan  bruge  det til at beskrive enhver opgave hvor nogle filer skal opdateres automatisk
       udfra andre filer, når disse andre filer ændres.

       For at kunne bruge make, skal du skrive en fil  kaldet  makefilen  som  beskriver  forbindelserne  mellem
       filerne  i dit program og angiver kommandoerne til at opdatere hver fil.  I et program er den kørbare fil
       typisk opdateret fra objektfiler, som igen er lavet ved at oversætte kildetekstfiler.

       Når først der er en passende makefil, vil denne enkle kommado:

              make

       være  nok  til  at  gennemføre  alle  nødvendige  genoversættelser.  Programmet  make  bruger  makefilens
       beskrivelse  og  tiderne for filernes sidste ændring til at afgøre hvilke af filerne, der skal opdateres.
       For hver af disse filer udfører programmet de kommandoer, der er noteret i makefilen.

       make udfører kommandoer i makefilen for at opdatere et eller flere mål, som typisk  er  programmer.  Hvis
       der  ikke  er angivet et -f tilvalg, vil make kigge efter makefilerne GNUmakefile, makefile og Makefile i
       den rækkefølge.

       Normalt bør du kalde din makefil enten makefile eller Makefile.  (Vi anbefaler Makefile fordi det vil  få
       en  fremtrædende  plads  i  begyndelsen  af  en  katalogfilliste, i nærheden af andre vigtige filer såsom
       README).  Det første tjekkede navn, GNUmakefile, er ikke anbefalet for de fleste makefiler.  Du bør bruge
       det navn hvis du har en makefil som er specifik til  GNU's  make,  og  som  ikke  kan  forstås  af  andre
       versioner af make.  Hvis makefilen er `-', læses standard-inddata.

       make opdaterer et mål hvis det afhænger af forudsatte filer som er blevet ændret efter at målet sidst var
       ændret, eller hvis målet ikke eksisterer.

TILVALG

       -b, -m
            Disse ignoreres af hensyn til kompatibilitet med andre versioner af make.

       -B, --always-make
            Skab alle mål betingelsesløst.

       -C kat, --directory=kat
            Skift  til kataloget kat før læsning af makefiler eller noget som helt andet.  Hvis flere -C tilvalg
            er angivet, bliver hvert tolket relativt til det forrige: -C / -C  etc  svarer  til  -C  /etc.   Det
            bruges typisk ved rekursive kald af make.

       -d   Udskriv  fejlretningsinformation  foruden  den  normale  udførelse.  Fejlretningsinformationen siger
            hvilke filer som kandiderer til at blive genlavet,  hvilke  filtider  som  sammenlignes  med  hvilke
            resultater,  hvilke  filer  som  faktisk  behøver  at  blive  genlavet, hvilke implicitte regler der
            undersøges, og hvilke der anvendes - alt interessant om hvordan make beslutter hvad der skal gøres.

       --debug[=FLAG]
            Udskriv fejlsøgningsinformation udover normal behandling. Hvis FLAG udelades så  er  opførelsen  den
            samme,  som  hvis  -d  var angivet. FLAG kan være a for al fejlsøgningsinformation (det samme som at
            bruge -d), b for grundlæggende fejlsøgning, v for en mere uddybende grundlæggende fejlsøgning, i for
            at vise implicitte regler, j for detaljer om igangsættelse af kommandoer og m for fejlsøgning  under
            gendannelse af makefiler. Brug n til at deaktivere alle tidligere fejlsøgningsflag.

       -e, --environment-overrides
            Giv variable fra miljøet forrang for variable fra makefiler.

       -f fil, --file=fil, --makefile=FIL
            Brug fil som makefile.

       -i, --ignore-errors
            Ignorér alle fejl i kommandoer som udføres for at genlave filer.

       -I kat, --include-dir=kat
            Angiver  et  katalog  kat  at  søge  inkluderede makefiler i.  Hvis adskillige -I tilvalg bruges til
            angive adskillige kataloger, søges der i katalogerne i den angivne  rækkefølge.   Ulig  argumenterne
            til  andre  af  makes  flag,  må  katalogerne  givet med -I komme umiddelbart efter flaget: -Ikat er
            tilladt, såvel som -Ikat. Denne syntaks er tilladt  for  kompatibilitet  med  C's  præprocessors  -I
            tilvalg.

       -j [jobs], --jobs[=jobs]
            Angiver  antallet  af job (kommandoer) til at køre samtidigt. Hvis der er mere end et -j-tilvalg, er
            det sidste virksomt. Hvis -j-tilvalget gives uden et argument, vil make ikke  begrænse  antallet  af
            job, der kan køre samtidigt. Når make igangsætter en sub-make, vil alle instanser af make koordinere
            for at køre det angivne antal job ad gangen; se sektionen PARALLEL MAKE OG JOBSERVEREN for detaljer.

       --jobserver-fds [R,W]
            Det interne tilvalg make bruger til at sende jobserverens datakanals læs og skriv-fildeskriptornumre
            til sub-makes; se sektionen PARALLEL MAKE OG JOBSERVEREN for detaljer

       -k, --keep-going
            Fortsæt så længe som muligt efter en fejl.  Mens målet som fejlede, og dem som afhænger af det, ikke
            kan genlaves, kan andre ting som det afhænger af, alligevel udføres.

       -l [last], --load-average[=last]
            Angiver  at  ingen  nye job (kommandoer) skal startes hvis andre job kører, og middelbelastningen er
            last (et kommatal) eller højere.  Uden et argument fjernes en foregående belastningsgrænse.

       -L, --check-symlink-times
            Brug sidste mtime mellem symbolske lænker og mål.

       -n, --just-print, --dry-run, --recon
            Udskriv kommandoerne der skulle have været udført, men afvikl  dem  ikke  (undtagen  under  bestemte
            omstændigheder).

       -o fil, --old-file=fil, --assume-old=fil
            Undlad  at  genlave  filen  fil  selv  hvis den er ældre end filer som den afhænger af, og undlad at
            genlave noget på grund af ændringer i fil.  Basalt set behandles filen som værende  ældst,  og  dens
            regler ignoreres.

       -O[type], --output-sync[=type]
            Når  der  afvikles  flere  job  parallet med -j så samles resultatet for hvert job frem for at blive
            blandet med resultatet fra andre job. Hvis type  ikke  er  angivet  eller  er  target  så  grupperes
            resultatet fra hele opskriften for hvert mål sammen. Hvis type er line grupperes resultatet fra hver
            kommandolinje  i  en  opskrift  sammen. Hvis type er recurse vil resultatet fra en hel rekursiv make
            grupperes sammen. Hvis type er none er resultatsynkronisering deaktiveret.

       -p, --print-data-base
            Udskriv databasen (regler og varibelværdier) som stammer fra læsningen af makefiler; fortsæt så  som
            sædvanligt  eller som det ellers er angivet.  Det udskriver også versionsinformationen fra -v valget
            (se nedenfor).  For at udskrive databasen uden at prøve på at genlave  nogen  filer,  brug  make  -p
            -f/dev/null.

       -q, --question
            “forespørgselstilstand”.   Kør  ingen kommandoer, og udskriv intet; bare returnér en afslutningskode
            som er nul hvis de angivne mål allerede er ajour, og ellers ikkenul.

       -r, --no-builtin-rules
            Udeluk  brugen  af  indbyggede  implicitte  regler.   Slet  også  den  forudgivne  suffiksliste  for
            suffiksregler.

       -R, --no-builtin-variables
            Definer ikke indbyggede variabler.

       -s, --silent, --quiet
            Stille udførelse; udskriv ikke kommandoerne som de bliver udført.

       -S, --no-keep-going, --stop
            Ophæv  virkningen  af  -k-tilvalget. Dette er aldrig nødvendigt undtagen i en rekursiv make, hvor -k
            kan arves fra en foregående make ved hjælp af MAKEFLAGS eller hvis du sætter -k i  MAKEFLAGS  i  dit
            miljø.

       -t, --touch
            Rør  filer (marker dem up to date uden egentlig at ændre dem) i stedet for at køre deres kommandoer.
            Det bruges til at foregive at kommandoerne blev udført for at narre fremtidige kald af make.

       --trace
            Information om dispositionen af hvert mål  udskrives  (hvorfor  målet  bliver  genbygget  og  hvilke
            kommander afvikles for at genbygge målet).

       -v, --version
            Udskriv versionnummeret for programmet make samt en besked om ophavsretten, en liste over forfattere
            og at der ingen garanti er.

       -w, --print-directory
            Udskriv  en  besked med arbejdskataloget før og efter anden udførelsen.  Det kan være nyttigt til at
            spore fejl i komplicerede indlejringer af rekursive make kommandoer.

       --no-print-directory
            Slå -w fra, selv hvis det var slået til automatisk.

       -W fil, --what-if=fil, --new-file=fil, --assume-new=fil
            Foregiv at målet fil lige er blevet ændret.  Når det bruges med -n flaget, vil  det  vise  hvad  som
            ville ske hvis du ændrede den fil.  Uden -n er det næsten det samme som at køre en touch kommando på
            den givne fil før kørslen af make, bortset fra at ændringstiden kun ændres i makes fantasi.

       --warn-undefined-variables
            Advar når en udefineret variabel bruges.

AFSLUT-STATUS

       GNU make afslutter med en status nul hvis alle makefiler blev fortolket med succes og ingen mål, der blev
       bygget,  fejlede. En status på en vil blive returneret hvis flaget -q blev brugt og make afgør, at et mål
       skal genbygges. En status på to vil blive returneret, hvis der opstår fejl.

SE OGSÅ

       Hele dokumentationen for make bliver vedligeholdt som Texinfo manual. Hvis info and make programmerne  er
       korrekt installeret på dit system vil komandoen

              info make

       bør  give  dig  adgang  til  den  fulde  manual.  Derudover  er  manualen  også  tilgængelig på nettet på
       https://www.gnu.org/software/make/manual/html_node/index.html

PARALLEL MAKE OG JOBSERVEREN

       Ved at bruge tilvalget -j kan brugeren instruere make til at afvikle opgaver parallelt. Ved at angive  et
       numerisk argument for -j kan brugeren angive en øvre grænse for antallet af parallelle opgaver.

       Når  byggemiljøet  er sådan at en make på topniveau igangsætter sub-makes (for eksempel en stil hvor hver
       undermappe indeholder sin egen Makefil), så ved ingen individuel instans af make hvor mange opgaver,  der
       afvikles  parallet,  så  at  holde  antallet  af  opgaver  under  den  øvre grænse ville være umulig uden
       kommunikation mellem alle instanser af make under afvikling. Mens løsninger som at have topniveauets make
       til at fungere som en central styring er mulig, eller brug af andre synkroniseringsmekanismer såsom  delt
       hukommelse eller sokler kan oprettes, så bruger den nuværende implementering en simpel delt datakanal.

       Denne  datakanal  oprettes  af topniveauets make-proces og sendes videre til alle sub-makes. Topniveauets
       makeprocesskriver N-1 en-byte symboler ind i datakanalen  (Topniveauets  make  antages  at  reservere  et
       symbol  for  sig  selv).  Når  enhver af make-processerne (inklusive topniveauets make skal afvikle en ny
       opgave, så læser den en byte fra den delte datakanal. Hvis der ikke er nogen symboler tilbage, så må  den
       vente  på,  at et symbol skrives tilbage til datakanalen. Når opgaven er færdig skriver make-processen et
       symbol tilbage til datakanalen (og dermed, hvis symbolerne var opbrugt, fjernes blokeringen på den første
       make-proces, der ventede på et symbol). Da kun N-1-symboler blev skrevet ind i datakanalen, så kan kun  N
       opgaver afvikles på ethvert givent tidspunkt.

       Hvis  jobbet  til  afvikling ikke er en sub-make, så vil make lukke jobserverens datakanalfildeskriptorer
       før igangsættelse af kommandoerne, så at kommandoen ikke kan påvirke jobserver, og kommandoen ikke finder
       nogen usædvanlige fildeskriptorer.

FEJL

       Se kapitlet "Problems and Bugs" i The GNU Make Manual .

FORFATTER

       Denne manualside er skrevet af Dennis Morse fra Stanford University. Den er yderligere  blevet  opdateret
       af Mike Frysinger. Den er blevet omorganiseret af Roland McGrath. Vedligeholdt af Paul Smith.

OPHAVSRET

       Ophavsret © 1992-1993, 1996-2016 Free Software Foundation, Inc.  Denne fil er en del af GNU make.

       GNU Make er et frit program; du kan videredistribuere og/eller ændre programmer under betingelserne i GNU
       General Public License som udgivet af Free Software Foundation; enten version 3 af licensen, eller (efter
       dit valg) enhver nyere version.

       GNU Make er distriburet i håbet om, at programmet vil være nyttigt, men UDEN NOGEN GARANTI; selv uden den
       underforstående  garanti i SALGBARHED eller EGNETHED FOR ET BESTEMT FORMÅL. Se GNU Generel Public License
       for yderligere detaljer.

       Du bør have modtaget en kopi af GNU General Public License  sammen  med  dette  program.  Hvis  ikke,  se
       http://www.gnu.org/licenses/.

OVERSÆTTELSE

       Oversættere  af  denne  manual  til  dansk  Byrial  Ole  Jensen  <byrial@vip.cybercity.dk>  og Joe Hansen
       <joedalton2@yahoo.dk>

       Denne oversættelse er gratis dokumentation;  læs  GNU General Public License version 3  eller  nyere  for
       ophavsretbetingelser. Der er INGEN ANSVAR.

       Hvis  du  støder  på fejl i oversættelsen af ​​denne vejledning, skal du sende en besked til debian-l10n-
       danish@lists.debian.org.

GNU                                              28 februar 2016                                         MAKE(1)