Provided by: manpages-da_4.13-4_all bug

NAVN

       intro - introduktion til brugerkommandoer

BESKRIVELSE

       Afsnit 1 i manulaen beskriver brugerkommandoer og værktøjer, for eksempel, værktøjer til filmanipulation,
       skalværktøjer, kompilere, internetbrowsere, fil- og billedfremvisere og redigeringsprogrammer med mere.

NOTER

       Linux  er  en variant af UNIX, og som første tilnærmelse så fungerer alle kommandoer under UNIX præcis på
       samme måde under Linux (og FreeBSD og en masse andre UNIX-lignende systemer).

       Under Linux er der  GUI'er  (grafiske  brugerflader),  hvor  du  kan  pege  samt  klikke  og  trække,  og
       forhåbentlig  få  lavet noget arbejde uden først at skulle læse en masse dokumentation. Det traditionelle
       UNIX-miljø er en CLI-grænseflade (kommandolinjegrænseflade), hvor du taster kommandoer  for  at  fortælle
       computeren,  hvad  den  skal  gøre.  Det  er hurtigere og mere funktionsrigt, men kræver at du kender til
       kommandoerne. Udover et absolut minimum, for at komme i gang.

   Logind
       For at komme i gang med arbejdet skal  du  først  åbne  en  session  ved  at  angive  dit  brugernavn  og
       adgangskode.  Programmet  login(1)  starter  så  en  skal (kommandofortolker) for dig. I tilfældet med et
       grafisk logind, så får du en skærm med menuer eller ikoner og et museklik vil starte en skal i et vindue.
       Se også xterm(1).

   Skallen
       Man taster kommandoer til skallen, kommandofortolkeren. Det er ikke indbygget, men er bare et program  og
       du  kan  ændre  din skal. Alle har deres favorit. Standarden kaldes sh. Se også ash(1), bash(1), chsh(1),
       csh(1), dash(1), ksh(1), zsh(1).

       En session kan se således ud:

           knuth login: aeb
           Password: ********
           $ date
           Tir 6 aug 23:50:44 CEST 2002
           $ cal
                August 2002
           sø ma ti on to fr lø
                        1  2  3
            4  5  6  7  8  9 10
           11 12 13 14 15 16 17
           18 19 20 21 22 23 24
           25 26 27 28 29 30 31

           $ ls
           bin  tel
           $ ls -l
           total 2
           drwxrwxr-x   2 aeb       1024 aug  6 23:51 bin
           -rw-rw-r--   1 aeb         37 aug  6 23:52 tel
           $ cat tel
           maja    0501-1136285
           peter   0136-7399214
           $ cp tel tel2
           $ ls -l
           total 3
           drwxr-xr-x   2 aeb       1024 aug  6 23:51 bin
           -rw-r--r--   1 aeb         37 aug  6 23:52 tel
           -rw-r--r--   1 aeb         37 aug  6 23:53 tel2
           $ mv tel tel1
           $ ls -l
           total 3
           drwxr-xr-x   2 aeb       1024 aug  6 23:51 bin
           -rw-r--r--   1 aeb         37 aug  6 23:52 tel1
           -rw-r--r--   1 aeb         37 aug  6 23:53 tel2
           $ diff tel1 tel2
           $ rm tel1
           $ grep maja tel2
           maja    0501-1136285
           $

       Her afsluttede tast af Control-D sessionen.

       $ her var kommandoprompten – det er skallens måde at indikere, at den er klar  til  den  næste  kommando.
       Prompten kan tilpasses på en masse måder, og man kan inkludere ting som brugernavn, maskinnavn, nuværende
       mappe, tid og så videre. En tildeling PS1=»Hvad så, makker? « vil ændre prompten som indikeret.

       Vi kan se, at der er kommandoer data (der viser dato og tid), og cal (der viser en kalender).

       Kommandoen  ls  viser  indholdet  for  den  nuværende  mappe – det fortæller dig hvilke filer du har. Med
       tilvalget -l får du en lang visning, der inkluderer ejeren og størrelsen samt dato  på  filen.  Derudover
       vises  rettighederne folk har for at læse og/eller ændre filen. For eksempel er filen »tel« 37 byte lang,
       ejet af aeb og ejeren kan læse og skrive til den, andre kan kun læse den. Ejer og rettigheder kan  ændres
       med kommandoerne chown og chmod.

       Kommandoen  cat  vil vise indholdet af en fil. (Navnet er fra »concatenate and print«: alle filer angivet
       som parametre sammenkædes og sendes til »standardud« (se stdout(3)), her terminalskærmen).

       Kommandoen cp (fra engelsk »copy«) vil kopiere en fil.

       Kommandoen mv (fra engelsk »move«), omdøber den kun.

       Kommandoen diff viser forskellene mellem to filer. Her var der ikke noget resultat, da der ingen  forskel
       var.

       Kommandoen rm (fra engelsk »remove«) sletter filen, og vær forsigtig! Den er væk. Ingen affaldskurv eller
       noget andet. Slettet betyder mistet.

       Kommandoen  grep  (fra  »g/re/p«)  finder forekomster af en streng i en eller flere filer. Her finder den
       Majas telefonnummer.

   Stinavne og den nuværende mappe
       Filer befinder sig i et stort træ, filhierarkiet. Hver fil har et stinavn, der beskriver stien fra  roden
       af  træet  (der kaldes /) til filen. For eksempel kan sådan et fuldt stinavn være /home/aeb/tel. Hvis man
       altid skulle bruge det fulde stinavn ville det være upraktisk, og navnet på en fil i den nuværrende mappe
       kan forkortes ved kun at angive den sidste komponent. Derfor kan /home/aeb/tel forkortes til tel, når den
       nuværende mappe er /home/aeb.

       Kommandoen pwd udskriver den nuværende mappe.

       Kommandoen cd ændrer den nuværende mappe.

       Prøv alternativt kommandoerne cd og pwd og undersøg cd-brug: »cd«, »cd .«, »cd ..«, »cd /« og »cd ~«.

   Mapper
       Kommandoen mkdir laver en ny mappe.

       Kommandoen rmdir fjerner en mappe, hvis den er tom, og brokker sig ellers.

       Kommandoen find (med en noget barok syntaks) vil finde filer med de angivne navne eller andre egenskaber.
       For eksempel vil »find . -name tel« finde filen tel startende i den nuværende mappe (der  kaldes  .).  Og
       »find  /  -name  tel«  vil gøre det samme, men startende i roden af træet. Store søgninger på en disk med
       mange GB vil være tidskrævende og det kan så være bedre at bruge locate(1).

   Diske og filsystemer
       Kommandoen mount vil vedhæfte filsystemet fundet på nogle  diske  (eller  diskdrev,  eller  cd-rom  eller
       andet)  til  det  store  filsystemhierarki. Og umount frakobler igen. Kommandoen df vil fortælle dig hvor
       meget din disk stadig er fri.

   Processer
       På et UNIX-system kan mange bruger- og systemprocesser afvikles på samme tid.  Dem  du  kommunikerer  med
       afvikles  i forgrunden, de andre i baggrunden. Kommandoen ps vil vise dig hvilke processer, der er aktive
       og hvilket nummer disse processer har. Kommandoen kill gør, at du  kan  komme  af  med  dem.  Uden  dette
       tilvalg  er det en venlig forespørgsel: gå venligst væk. Og »kill -9« efterfuldt af nummeret på processen
       er et øjeblikkeligt drab. Processerne i forgrunden kan ofte dræbes ved at taste Control-C.

   Indhent information
       Der er tusindvis af kommandoer, hver  med  mange  tilvalg.  Traditionelt  er  kommandoer  dokumenteret  i
       manulasider,  (som  denne),  så  at kommandoen »man kill« vil dokumentere brugen af kommandoen »kill« (og
       »man man« dokumenterer kommandoen »man«). programmet man sender teksten igennem  en  tekstsøger,  normalt
       less. Tryk på mellemrumstasten for at gå til næste side, tryk q for afslut.

       I dokumentationen er det kutyme at referere til manualsider ved at angive navnet og sektionsnummeret, som
       i  man(1).  Manualsider  er  kortfattede  og  gør,  at  du  hurtigt  kan finde nogle glemte detaljer. For
       nybegyndere er en introduktionstekst med flere eksempler og forklaringer nyttig.

       En masse GNU/FSF-programmer har en medfølgende info-fil. Tast »info info« for en introduktion  om  brugen
       af programmet info.

       Specielle  emner  behandles  ofte  i  HVORDAN'er. Se i /usr/share/doc/howto/en og brug en browser hvis du
       finder HTML-filer der.

SE OGSÅ

       ash(1), bash(1), chsh(1),  csh(1),  dash(1),  ksh(1),  locate(1),  login(1),  man(1),  xterm(1),  zsh(1),
       wait(2), stdout(3), man-pages(7), standards(7)

KOLOFON

       Denne  side  er  en  del  af  udgivelse  5.10 for Linux man-pages-projektet. En beskrivelse af projektet,
       information   om   fejlrapporter   og   den   seneste   version   af   denne   side,   kan   findes    på
       https://www.kernel.org/doc/man-pages/.

OVERSÆTTELSE

       Oversættere af denne manual til dansk Joe Hansen <joedalton2@yahoo.dk>

       Denne  oversættelse  er  gratis  dokumentation;  læs GNU General Public License version 3 eller nyere for
       ophavsretbetingelser. Der er INGEN ANSVAR.

       Hvis du støder på fejl i oversættelsen af ​​denne vejledning, skal du sende en  besked  til  debian-l10n-
       danish@lists.debian.org.

Linux                                            13. august 2020                                        INTRO(1)